Kære Forældre og spejdere i 3. Vesterbro Vildgæssene
Endnu et spejder-år nærmer sig afslutningen. Men inden da afholder vi den traditionsrige 3VV GRILLFEST
Konceptet er: DU medbringer selv hvad du gerne vil have grillet - vi sørger for salater, brød og en grill. Derudover skal du medbringe tallerkener og bestik til dig selv og evt. din familie og selvfølgelig dit gode humør.
Tid og sted: Azaleavej 26 - fredag d. 13. juni kl. 17.00
Vi sidder udenfor i gården og spiser sammen, vi har lagt en reservation ind på godt vejr hos vejrguderne, men sørg alligevel for at tage tøj på til at sidde ude.
Har du mulighed for at komme lidt tidligere og hjælpe med at stille borde ud, tænde op i grillen og lave salater er du meget velkommen allerede fra kl. 16.00.
For at vi ikke drukner i kage til det afsluttende kaffe-kagebord så er der i år kun 5 kage-billetter.
Klan Aurum har lovet at stå for salg af drikkevarer på selve aftenen, som kan købes for en billig penge - overskuddet går til deres klan arrangementer.
Pris: 75 kr per voksen, spejdere og børn er gratis
Tilmelding sker SENEST onsdag d.11. juni.