Hop til hovedindholdet

3. Vesterbro Vildgæssene

Ulve og sporjægere sommerlejr 2025, 1. rate


Dato og tid

Lørdag d. 2. august 2025 kl. 09:00 til fredag d. 8. august 2025 kl. 15:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 17. juni 2025 kl. 23:55

Sted

Thurøbund Spejdercenter, Grastenvej 204c Thurø, 5700 Svendborg Thurøbund Spejdercenter
Grastenvej 204c Thurø
5700 Svendborg

Ulve og sporjægere sommerlejr 2025, 1. rate


Kom med på sommerlejr på Thurø

Så er den her: Invitationen til årets SOMMERLEJR - en tur du ikke må gå glip af. Sommerlejren er årets højdepunkt - det er en lille uge hvor fællesskabet og hyggen er i højsædet, hvor rammen er sat med lange dage, højt til loftet, og der derfor både er tid og plads til små og store oplevelser.

Vi skal til Thurøbund Spejdercenter og lave en masse vand-aktiviteter. Spejdercenteret ligger lige ned til vandet, så pak badetøjet! Vi skal også sove i telt, lave mad over bål, bygge med rafter, holde lejrbål og prøve en masse andre sjove ting.

Vi tager afsted lørdag morgen og kommer hjem fredag eftermiddag. Vi kører med bus til og fra Valby Station.
 
Prisen for turen er 2.000 kroner. Det dækker 3 cirka lige store omkostningsposter: betaling til spejdercenteret for overnatning, faciliteter og aktiviter, mad og transport. 
 
Betalingen sker i to rater á 1.000 kr., så man kan sprede udgiften lidt ud. Første rate er denne tilmelding og den er bindende. Anmodning om betaling af anden rate kommer ud i juni.
 
Hvis man ikke kan være med på hele lejren, så skal man selv sørge for transport til/fra Thurø. Tag fat på en leder, hvis der er specielle behov i forhold til længde, transport eller forældredeltagelse. Så ser vi om vi kan imødekomme dem og hvordan.

Mere information om afgange samt deltagerbrev med pakkeliste kommer, når vi har fået alle tilmeldinger og har fået alle detaljerne på plads.
 
 


Kontaktinformation til arrangør

3. Vesterbro Vildgæssene
Tlf: +45 26361992
kontakt@3vv.dk

Kontaktinformation til arrangør

3. Vesterbro Vildgæssene
Tlf: +45 26361992
kontakt@3vv.dk